Første praktik
har nu været i gang et par dage, hvor jeg har fået lov til at følge en
dansklærer for 7. Klasse sammen med min praktikgruppe. Udover dansk følger jeg
samme lærer i idræt – i samme klasse, men også i faget historie og biologi
(andre lærer), da dette er fag min praktikgruppe har.
Praktikgruppen
og jeg havde i fællesskab hjemmefra aftalt, at den første uge skulle gå med
observationer, så vi kunne få indblik i lærerens hverdag, men også så vi kunne
lærer børnene at kende. Vi havde ikke lyst til at være fremmede, som skulle
bestemme hvad de skulle lave, uden at have lidt viden om dem først.
Observationerne i dansk har vist, at eleverne og dansklæreren/klasselæreren har
et godt forhold til hinanden, hvor der er plads til sjov, men også seriøsitet.
Dette bygger på det faktum, at dansklæreren har haft denne klasse de sidste par
år, og har dermed opbygget et
tillidsforhold til dem. I historie er det derimod en anden sag. Læreren har kun
haft dem siden sommer, men han formår alligevel at fange dem. I biologi er det
en helt anden klasse, nemlig en 8.klasse, hvor læreren også først lige er
begyndt at have dem. Angående idræt, er det et fag vi endnu ikke har snuset
til, da idrætstimerne først ligger i morgen tidlig.
Undervisningen
i de forskellige klasser bygger meget på de multimodale medier. Her bliver der
brugt computere, projektorer, iPads og film. I 8.klasse har eleverne hver især
fået udleveret deres egen iPad, hvor de skal tage noter, og bruge
skolerelevante programmer. I 7.klasse har de ikke fået disse, men er afhængige
af skolernes bærbare computere, som ofte bliver brugt. Projektorerne bliver især brugt af
dansklæreren, som bruger dem til at illustrerer hvad eleverne skal lave i dette
forløb, som omhandler aviser. De er gode
til at underbygge nogle af hans pointer, og gør undervisningen mere
overskuelig, i den forstand, at der ikke er så meget papirspild.
I starten af
hver time forklarer hver af lærerne hvad de netop skal til og i gang med, så
eleverne ved hvad de skal lave. Dansklæreren er ligeledes også god til at
spørge ind til, hvad de sidst har arbejdet med. Dette element gør at eleverne
er nødt til at være opmærksomme, så de kan svare på disse spørgsmål. Vi har
desværre kun to timer i biologi, historie og idræt om ugen, så det vil tage et
par uger, at finde ud af hvordan disse lærer operere.
I slutningen af
dansktimerne opsamler læreren hvad eleverne i dag har arbejdet med, så de kan
få de vigtigste begreber på plads. I biologi startede vi op på et nyt forløb,
hvilket betyder at starten af undervisningen fungerede som en evaluering af
elevernes viden i form af test, hvor resten af timen fungerede som en
præsentation. Ligeledes brugte historielæreren dobbelttimen på en præsentation
af det kommende forløb med film.
I morgen skal
vi have idræt for første gang, hvor eleverne skal præsenteres for parkour.
Efterfølgende skal vi også have redskabsgymnastik, hvor jeg har fået til
ansvar, at stå for en undervisningsgang. Jeg har/får heldigvis hjælp fra en
lærer, som giver mig gode ideer og input. Undervisningen vil tage udgangspunkt
i nogle simple øvelser, som ruller (for og bag), vejrmøller, håndstand,
hovedstand, opspring og snurrer på trampolin og muligvis noget buk. Jeg har
endnu ikke fået helt på plads hvordan undervisningen skal se ud, men jeg har et
møde med idrætslæreren i morgen, hvor vi
skal planlægge. Det vil ligeledes også være nemmere at planlægge, når jeg har
observeret en idrætstime i parkour, for så opnår jeg forhåbentlig en bedre
forståelse af deres niveau. Udover denne
undervisningssekvens vil jeg i næste uge, sammen med min praktikgruppe, skulle
stå for undervisningen i dansk. Vi skal fortsætte/supplere undervisningen fra
denne uge, hvor emnet, som tidligere nævnt, er aviser. Hele forløbet lægger op
til at eleverne skal fremstille deres egen i forbindelse med den landsdækkende
konkurrence som Ekstrabladet har (http://aiu.dk/grundskole/tag/mod) . Dansklæreren
benytter det forløb dansk.gyldendal.dk har omkring aviser, så umiddelbart
fortsætter vi også med dette, så vi ikke underviser i irrelevante emner.
Dermed ligger
de næste par dage/uger op til en masse nye oplevelser og refleksioner, som nok
skal blive spænende :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar