Denne gang var
det min anden praktikpartners tur til at stå for en undervisningssekvens. Hun
skulle stå for undervisningen i 7.klasse dansk.
Ligesom den
første undervisning, hvor vi stod for undervisningen, skulle jeg selv og min
praktikpartner observere denne undervisningen og give feedback.
![]() |
Artikel eleverne arbejde med. |
Min
praktikpartner havde fra starten styr på hvad hun ville med undervisningen og
hvad dets mål var. Desværre fik hun ikke gjort dette klart for eleverne,
hvilket medførte lidt forvirring. Selvom eleverne ikke helt forstod formålet,
forstod de selve opgaven, da min praktikpartner var klar og tydelig i hendes
formidling. De stolede på hende og hørte efter. Når hun udspurgte eleverne om
de forskellige kriterier, forsøgte hun at få eleverne til at uddybe deres svar
via hjælpespørgsmål som ”hvorfor?”.
Disse hjælpespørgsmål var ligeledes også med til at give en god samtale
mellem elev og lærer. Min praktikpartners undervisning gjorde det klart, at det
er vigtigt at man er kort og præcis i sin formulering - det skal være nemt for
eleverne at forstå. Udover dette viste hendes undervisning også, at hvis man
har en attitude som viser, at dette har man styr på og de ikke kan narre en, så
forekommer der automatisk en bedre ro og atmosfære. Udover dette viste hendes
undervisning også, at multimodale medier sagens kan fungere i en undervisning,
uden det nødvendigvis skaber uro. Det fungerede fint, da eleverne skulle finde
deres egen artikel. Det skal samtidig nævnes, at den første artikel eleverne
skulle arbejde med var printet på papirform. Denne papirform betød, at
computeren ikke nødvendigvis skulle være tændt, da alt de skulle bruge havde
de.
Det kan altså
konkluderes ud fra denne undervisning/observation, at en lærer som har styr på
sine ting er den bedste autoritet. Samtidig kan det konkluderes, at eleverne
har brug for klare mål for ikke at føle sig forvirret. Til sidst kan det
konkluderes, at multimodale medier sagens kan benyttes uden at de fremstår som irritationsfaktorer
for læreren.