Relationsarbejde og it-kompetencer!

I denne uge har min klasse haft avisuge, hvor de selv skulle kreere en avis. Det er er en landsdækkende konkurrence om at lave den bedste, og vinderen får en masse penge.

Jeg selv og min praktikgruppe har brugt ugen på at hjælpe de elever der havde brug for hjælp. Det kunne omhandle opbygningen af den, sætningssammensætning, ordvalg m.m. Kort sagt har vi ikke stået for nogen form af undervisning. Vi har fungeret som hjælpelærer.

Selvom jeg ikke har undervist denne uge, er det ikke enstydigt med, at jeg intet har lært. Ugen er gået med relationsarbejde, da vi alle har lært eleverne at kende på en mindre formel måde. Vi har brugt ugen på at lærer elevernes stærke og svage sider at kende, men også fået opbygget et bedre tillidsforhold. Dette har vi, da vi har hjulpet de elever der har haft brug for det. Vi har vist dem respekt og tålmodighed. Ligeledes har de forhåbentlig lært, at vi ikke er så farlige, hvor andre har prøvet vores grænser af. Jeg synes det har været en fantastisk oplevelse, at lærer eleverne at kende på denne måde. De har kunne komme til os, uden vi har presset dem til noget. De har udfoldet deres kreativitet, og fundet opmuntringer i vores rosende ord – jeg håber i hvert fald de har oplevet dette. Det bliver spændende at se, om dette ”nye” forhold har en betydning for næste uges undervisning. Om de tør stille mere udfordrende spørgsmål i timerne, men også om de larmer mere. Ligeledes glæder jeg mig til at se, om disse nye relationer vil være med til, at jeg slapper mere af i en undervisningssituation.

Under denne avisuge har jeg selv og min praktikgruppe også gjort os erfaringer med elevernes it-kompetencer -  eller mangel på dette. Flere af eleverne havde svært ved at stille teksterne i de rette koloner, laver den rigtige størrelse og kopiér/sæt-ind. Mange af eleverne vidste ikke hvordan man reagerede i et billede i Word, eller hvordan man gik videre til et nyt afsnit. Alle disse mangler var nogle eleverne spurgte ind til – de søgte vores hjælp. Jeg undrede mig i denne situation om, om eleverne nogensinde har haft et edb-kursus, som jeg selv havde i folkeskolen. Her lærte jeg alle disse basale ting omkring Microsofts forskellige programmer. Jeg spurgte ind til det hos dansklæreren, og han fortalte at meget af det, er noget eleverne selv skal finde ud af. De bliver ikke nødvendigvis lært op i det.  Som udefrakommende ser jeg dette lidt som et problem i og med, at skolerne i større og større omfang benytter computere og iPads i undervisningen. Du kan ikke give eleverne et værktøj og så forvente at det finder de nok selv ud af. Hvis du giver dem et værktøj, så bør de lærer dem at benytte det. Du giver heller ikke en elev en blyant og et stykke papir, og så forventer at han kan finde ud af at skrive. Et eller andet sted er elevernes kompetencer og lærernes forventninger ikke gået i samme retning. Det kunne være interessant at se, om dette bliver et problem i det videre forløb, og hvordan det bliver håndteret. 

1, 2, 3 undervis! Pt. 3

Udklip fra dansk.gyldendal.dk

Denne gang var det jeg selv der skulle stå for undervisningen i dansk.  Jeg havde hjemmefra planlagt hvordan undervisningen skulle se ud, men jeg havde ikke selv valgt, hvad jeg skulle undervise i. Vores dansklærer var i gang med et forløb om aviser og artikler, som vi skulle færdiggøre. Jeg fik til opgave at undervise eleverne i kildetyper ud fra dansk.gyldendal.dks hjemmeside[1].

Jeg startede undervisningen med at gennemgå, hvad eleverne havde arbejdet med de foregående gange. Jeg bad dem beskrive de fem nyhedskriterier, som min praktikpartner havde gennemgået dagen før, ligeledes hvilke elementer en artikel kræver, før det er en artikel. Herefter spurgte jeg eleverne om de kendte de tre kildetyper, og om de kunne beskrive disse – de kunne 2/3. Da vi havde gennemgået disse, delte jeg en artikel[2] ud, hvor eleverne skulle finde de tre kildetyper. Dette gjorde de i grupper. Da de havde fået noget tid til dette, opsamlede vi fælles. Vi sluttede timen af med, at eleverne fik til opgave, at skrive en artikel (i grupper), hvor kilderne fremtrådte tydligt. Denne opgave forsatte eleverne med, da vi senere på dagen havde endnu en time. Da vi sluttede denne sidste time af, gennemgik vi hvad eleverne havde arbejdet med, og de fik besked på at printe dem ud, så de kunne blive hængt op i klassen.

Artiklen eleverne arbejde med.

Efter de første timer med dansk, havde vi en række hultimer, hvor jeg bl.a. fik feedback på min undervisning. Jeg fik en række punkter at arbejde med, men det der trådte tydeligst igennem var, at min nerver havde taget over mig. Jeg havde været nervøs fra start til slut, og glemte en masse ting, som jeg hjemmefra havde planlagt. Dette var bl.a.  også hvad den observerende dansklærer beskrev. Han fortalte, at jeg synes uforberedt. Dog fik jeg også at vide, at det fungeret rigtig godt, da jeg gik ned i knæ, når jeg hjalp eleverne med deres gruppearbejde – jeg gik ned i deres niveau. Når jeg gik på deres niveau, fremstod vi mere lige, og eleverne synes bedre, at kunne relatere til mig.

Efter den sidste undervisningstime jeg havde, fik jeg igen kommentarer fra mine medstuderende og den observerende lærer. Her fik jeg at vide, at det gik meget bedre, og man kunne tydeligt mærke, at jeg havde arbejdet med det jeg fik af vide tidligere. Jeg synes at have overskud og  bedre komfort ved at være der.

Ud fra hele denne undervisningsoplevelse oplevede jeg både op- og nedture.  Men vigtigst af alt fik jeg en række værktøjer til, hvad jeg skal arbejde med fremadrettet og hvad der fungere. Jeg skal fremadrettet arbejde med, at fungere mere som en autoritet og virke sikker i alt jeg siger og gør. Jeg skal forsætte med at kommunikere med eleverne som var vi i lige mennesker. Dette giver eleverne en vis tryghed. Udover dette skal jeg også udnytte de midler jeg har til rådighed. Den artikel jeg havde udleveret, skulle jeg have udnyttet mere. Dette kunne jeg bl.a. ved, at bede eleverne om at skrive deres noter på denne. Til sidst skal jeg forsøge ikke at lade mine nerver overkomme mig. Jeg havde planlagt alt hjemmefra og havde ligeledes styr på det. Jeg kan altså konkludere, at der er en masse stof til eftertanke – ikke kun ud fra min egen undervisning, men også ud fra det jeg tidligere har observeret.

Min undervisningsplan for den pågældende dag.

---

[1]http://www.dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/genrer/nyhedsformidling/forloeb/de_tre_kildetyper.aspx

[2]http://www.dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/genrer/nyhedsformidling/forloeb/%7E/media/Dansk/pdf/skolearbejde_presser_hver_tredje_elev.ashx

1, 2, 3 undervis! Pt. 2

Denne gang var det min anden praktikpartners tur til at stå for en undervisningssekvens. Hun skulle stå for undervisningen i 7.klasse dansk.

Ligesom den første undervisning, hvor vi stod for undervisningen, skulle jeg selv og min praktikpartner observere denne undervisningen og give feedback.

Artikel eleverne arbejde med.

Min praktikpartner startede undervisningen med, at præsentere det emne de skulle i gang med – nyhedskriterier[1]. Herefter udleverede hun en artikel[2], hvor de skulle udpege de fem nyhedskriterier hun havde fortalt om – aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. Da eleverne havde fået tid til dette opsamlede hun i plenum, for at hører hvad de havde fundet ud af. Efter dette bad hun dem om at finde en sportsartikel, da de ofte indebærer alle nyhedskriterierne. Endnu en gang bad hun dem om at finde kriterierne. Hun sluttede undervisningen af med, at opsamle hvad eleverne havde fundet ud af.

Min praktikpartner havde fra starten styr på hvad hun ville med undervisningen og hvad dets mål var. Desværre fik hun ikke gjort dette klart for eleverne, hvilket medførte lidt forvirring. Selvom eleverne ikke helt forstod formålet, forstod de selve opgaven, da min praktikpartner var klar og tydelig i hendes formidling. De stolede på hende og hørte efter. Når hun udspurgte eleverne om de forskellige kriterier, forsøgte hun at få eleverne til at uddybe deres svar via hjælpespørgsmål som ”hvorfor?”.  Disse hjælpespørgsmål var ligeledes også med til at give en god samtale mellem elev og lærer. Min praktikpartners undervisning gjorde det klart, at det er vigtigt at man er kort og præcis i sin formulering - det skal være nemt for eleverne at forstå. Udover dette viste hendes undervisning også, at hvis man har en attitude som viser, at dette har man styr på og de ikke kan narre en, så forekommer der automatisk en bedre ro og atmosfære. Udover dette viste hendes undervisning også, at multimodale medier sagens kan fungere i en undervisning, uden det nødvendigvis skaber uro. Det fungerede fint, da eleverne skulle finde deres egen artikel. Det skal samtidig nævnes, at den første artikel eleverne skulle arbejde med var printet på papirform. Denne papirform betød, at computeren ikke nødvendigvis skulle være tændt, da alt de skulle bruge havde de. 

Det kan altså konkluderes ud fra denne undervisning/observation, at en lærer som har styr på sine ting er den bedste autoritet. Samtidig kan det konkluderes, at eleverne har brug for klare mål for ikke at føle sig forvirret. Til sidst kan det konkluderes, at multimodale medier sagens kan benyttes uden at de fremstår som irritationsfaktorer for læreren.

---

[1]http://www.dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/genrer/nyhedsformidling/forloeb/nyhedskriterier.aspx

[2] http://politiken.dk/udland/ECE2432948/who-antallet-af-ebola-smittede-naermer-sig-10000/