Bedre sent end aldrig - idræt og diverse.

Jeg har førnævnte 9.klasse i idræt, dog sammen med en anden 9.klasse. Udover disse to klasser, er jeg også med til idræt i to 7.klasser, som har idræt sammen. I begge idrætstimer, er vi udover jeg selv, to idrætslærer - min mandlige praktiklærer, men også en kvindelig lærer. De to synes at kende hinanden godt, og de har da også haft undervisning sammen med hinanden før.
I idræt arbejder vi med redskabsgymnastik i begge klasser. Jeg står ikke for undervisningsplanlægningen her, men fungerer som hjælpelærer. Jeg står for ring og bomøvelser, hvor jeg forsøger at hjælpe og inspirerer eleverne. Udover dette står jeg også for opvarmningen, hvor jeg planlægger musik og program.
De to andre lærer står også for hver sin "station" i idræt: gulvøvelser og spring.
I 7.klasse har vi en række elever, som går til parkour og gymnastik, så de kan nogle vilde spring, som de viser indimellem. Det er en gruppe unge mennesker, hvoraf de fleste synes, at være meget glad for idræt. Der er ihvertfald meget gang i dem.
Dog skal det samtidig nævnes, at der er en håndfuld drenge, hvor jeg godt kan mærke, at de prøver mig lidt af. Det er til tider en smule irriterende, da de ikke hører efter, og selv når de gør, så gør de det modsatte af hvad jeg sagde. Jeg tror jeg skal være bedre til, at sætte grænser, i så fald være mere bestemt.

Diverse:
Jeg har været til et par møder her på skolen med dets ansatte: et stormøde hvor alle skolens ansatte var til møde omkring skolens forskellige tiltag. Det er en stor skole, som netop er blevet sammenlagt. Flere skoler/afdelinger er blevet slået sammen. Derudover var jeg tror fagmøde i sidste uge omkring 9.klasses nye danskeksamen, hvor de må bruge internet.
Udover disse møder har jeg en række møde de næste par onsdage. Jeg har også fået lov til at deltage i nogle skole/hjemsamtaler, hvor jeg skal observere, hvordan de fungere. I morgen skal jeg ligeledes være med til, at give 9.klasse karakter i dansk, samfundsfag og idræt.

Ifølge min praktiklærer, som jeg følger i alle mine fag, så bruges der ikke elevplaner i 9.klasse, her bruges karakterende. Man bruger kun elevplaner for 8.klasse og nedefter. Så når der står i vores reglement, at jeg skal lave et undervisningsforløb med udgangspunkt i årsplaner og elevplaner, så er det ikke som sådan en nem opgave. Men undervisningsforløbene jeg laver, tager ihvertfald udgangspunkt i årsplanerne, da det er disse jeg følger.

Bedre sent end aldrig - Samfundsfag

I samfundsfag underviser jeg den samme 9.klasse, som jeg også underviser i dansk.

Her brugte jeg den første undervisning på, at observere min praktiklærer. Dette valgte jeg, så jeg ikke stod på helt bar bund, når det blev min tur. Jeg ville gerne lige se, hvad det var for nogle typer mennesker. De virkede til at være ganske søde, fornuftige og kloge.

Min praktiklærer startede et kort forløb op omkring det Amerikanske valg. Dette blev gjort ud fra hans egen viden, men også Samfundsfaget.dk. Hele ideen bag temaet var, at eleverne skulle opnå viden omkring det amerikanske valg, dets kandidater og hele systemet bag. 

Efter min praktiklærer startede forløbet op, skulle jeg stå for undervisningen den efterfølgende gang. Jeg skulle viderearbejde med valget og baggrunden bag dette. Altså hvordan er systemet opbygget og hvordan vinder man. 

Min undervisningsplan således ud for den pågælende gang:

Eleverne var i fuld sving og mange vidste rigtig meget om valget og USA i forvejen. Der synes ikke at være de store udfordringer med undervisningen - selvom det også var min allerførste undervisning i samfundsfag nogensinde. Men eleverne er rare og imødekommende, så det hjalp muligvis også. 

En enkelt gang fik jeg dog et spørgsmål jeg ikke lige kunne svare på, men så var min praktiklærer til stede, som gav en hjælpende hånd. 

Den efterfølgende undervisningsgang med samfundsfag gik med, at vi så valg live, mens eleverne skulle finde forskellige meninger om valget på internettet. Jeg tror der var flere, der synes det var interessant, at følge med valgresultatet på den måde.  

Næste undervisning:

Jeg havde inden praktikstart fået af vide, at jeg gerne måtte arbejde med temaet " EU og Danmark", som stod i deres undervisningsplan. Af denne grund planlagde jeg et 8lektionslangt undervisningsforløb omkring netop dette. Alt dette gjorde jeg selvfølgelig, inden jeg havde medtænkt det amerikanske valg, så hele forløbet når jeg nok ikke. 

Men undervisningsforløbet taget udgangspunkt i forskellige øvelser vi har lavet på seminariet, egen viden, samfundsfaget.dk og samfundsfag.gyldendal.dk. Det ser sådanne ud:

Jeg tror dog ikke at vi når det, selvom vi brugte den tid jeg regnede med at bruge. Dette tror jeg, da min erfaring med den pågældende 9.klasse og mine egne undervisningsplaner er, at tingene til tider tager lidt længere tid end beregnet.

Men det bliver spændende at se, hvordan det hele kommer til at gå, når det bliver skudt i gang på onsdag. 

Bedre sent end aldrig - dansk

Jeg er endnu en gang i praktik, denne gang også i en 9.klasse, hvor jeg underviser i idræt, dansk og samfundsfag. Denne gang er jeg ude helt alene, dvs. jeg står for alt selv uden medstuderende. 

Jeg har allerede været her tre uger. Jeg har desværre ikke fået skrevet så meget, da jeg har haft travlt med undervisning, forberedelse og andre ting, men nu er jeg her! 

Jeg er, som skrevet, hovedsagligt i en 9.klasse. Her står jeg for et forløb omkring Tove Ditlevsen i dansk, hvor vi fokusere på hendes forfatterskab. Meget af inspirationen til forløbet er kommet fra dansk.gyldendal.dk . Her har de lavet et helt forløb bygget op omkring forskellige temaer i hendes liv. Jeg har herudfra valgt to temaer (død, misbrug og iscenesættelse og barndom), hvortil der hører en rækker tekster til. I klassens årsplan står der nogle af disse tekster, som synes at kunne bruges. Jeg har valgt at bruge nogle af disse, men også valgt nogle fra. Dette har jeg gjort, da jeg synes andre var bedre.

Op til undervisningsforløbets start har jeg haft læst en række tekster om Tove Ditlevsen, men også læst bogen "Jeg ville være enke og jeg ville være digter". I denne bog er der samlet en række tekster, som Tove Ditlevsen selv har skrevet. Dette dækker digte, brevkasseindslag, romanuddrag osv. En god håndfuld af de forskellige typer værker Tove Ditlevsen har arbejdet med. Jeg synes den har givet et godt indblik i hvem Tove var og hvorfor hun skriver om de emner, som hun gør.

Indtil videre har vi arbejdet med Tove Ditlevsen i 8 lektioner og er netop gået i gang med temaet "Barndom". Nedenfor er et udklip af undervisningsplanen: 

Undervejs har jeg måtte redigere i undervisningsplanen, da vi ikke har nået det vi skulle/jeg ville. Nogle undervisningsgange har jeg måtte sætte mere tid af til, mens andre ikke har brugt så meget, som forventet. De undervisningsgange der har taget mere tid kan skyldes, at jeg har valgt ikke at give eleverne lektier for. Men dette valg har jeg, sammen med min praktiklærer, valgt at ændre lidt på. Dette har vi, da eleverne ellers ikke når at gøre Tove Ditlevsen færdig, mens jeg er her. Så næste undervisning vil jeg forsøge mig med dette. 

Eleverne jeg underviser har været super gode og gået til den, selvom jeg til tider har frygtet, at de ville synes det var kedeligt. Dette har jeg, da det er meget tekstnært og muligvis kan være svært for eleverne, at se mening med det hele. Men det virker som om, at de er ved at have godt styr på Tove Ditlevsen. Det de mangler, er bare at analysere teksterne helt i bund - dog skal de siges at flere grupper gør dette, jeg skal bare have de sidste med. Men jeg tænker, at der altid vil være nogle elever, som ikke er så interesseret i et givent emne. Men langt de fleste gør et godt stykke arbejde. 

Samtidig skal det nævnes, at klassen jeg underviser er en god blanding af forskellige elever uden diagnoser eller IT-rygsække. Klassen har dog haft en række elevudskift for et par år siden, men umiddelbart ligner det en klasse der fungere godt, både fagligt og socialt.

Dansk 1. undervisning.

Jeg har haft min første undervisning i 9. klasse, hvor jeg har skulle arbejde med "Nordeniskolen". Nordeniskolen omhandler bl.a. norsk og svensk i folkeskolen, som også kendetegner de nationale mål. 

Jeg valgte at tage udgangspunkt i den svenske og norske nationalsang med udgangspunkt i forløb dansk.gyldendal.dk og danskfaget.dk har lavet. Her sammenkoblede jeg de to hjemmesider med de ideer jeg selv havde gjort mig. Det blev til følgende undervisningsplan og følgende overvejelser/forarbejde:

Undervisning:

Brainstorm: 

•   Hvad ved I om henholdsvis svensk og norsk kultur og sprog?
•    Hvad ved i generelt om svensk og norsk?

Nabosprog er sprog, der ligger så tæt på hinanden i forhold til grammatik, ordenes oprindelse og udtale, at personer fra nabolande uden større problemer kan kommunikere med hinanden ved brug af deres eget modersmål. 

Engang var der ét fælles sprog i hele Norden, kaldet urnordisk. Med tiden udviklede islandsk og færøsk sig i en anden retning end de skandinaviske sprog, så vi ikke længere umiddelbart forstår de to sprog.

Forskelle mellem dansk, norsk og svensk

-       En af de største forskelle mellem de skandinaviske sprog, både i skrift og tale, er, at lydene [b], [d] og [g] efter vokal i danske ord svarer til lydene [p], [t] og [k] efter vokal i norske og svenske ord. Norske og svenske ord lyder derfor typisk lidt ”skarpere” eller tydeligere end de danske.

-       En tredje og vigtig forskel er udtalen af ”r”. På dansk har vi det såkaldte ”skarre-r”, som ligger langt bag i munden. På norsk og svensk har man derimod ”tungespids-r”, som udtales forrest i munden med tungespidsen.

Lyt til de forskellige sange

• Find meningen med sangene og giv versene overskrifter
• Marker de ord og vendinger I kender fra den danske nationalsang
• Sæt i grupper og sammenlign 

Prøv at oversætte et stykke og sammenlign igen

Læs højt for klassen.

Nationalsangene:

Svensk: https://www.youtube.com/watch?v=bJ4rpH4wLMQ

Norsk: https://www.youtube.com/watch?v=nLjIyL4gWtg

Dansk: https://www.youtube.com/watch?v=oSwV-DJivQU

• Hvad handler de om?
• Hvad er deres budskab?
• Hvordan er sproget typisk i en nationalsang?

Officielt:

Kommunikation 7-9klasse

Det nordiske perspektiv

"I en nordisk sammenhæng kan eleverne finde mange ligheder mellem sprogene dansk, norsk og svensk. Den nordiske dimension indgår som en integreret del af danskundervisningen. Elevernes viden og færdighed i at forstå talt og skrevet svensk og norsk udvikles ved, at eleverne hører sprogene og arbejder med nordiske tekster – også i de yngste klasser. Opmærksomheden skal igen rettes mod sproglige forhold, og udgangspunktet kan her være ligheden (fx gennem norsk bokmål og dansk) mellem de tre skandinaviske sprog. Det kan også være nyttigt at sammenligne sproglige regler, der er forskellige for sprogene. Fx siger man på norsk ’boken min’ i modsætning til dansk ’min bog’, dobbeltbestemmelse på svensk ’den gode mannen” i modsætning til dansk ’den gode mand’, eller forskellen mellem talordenes konstruktion på alle tre sprog.

I indskolingen og på mellemtrinnet kan rim, vers, små folkeeventyr (Norske Asbjørnsen og Moe) indgå i tekstarbejdet, ligesom tv-film om Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg kan anvendes. Det kan suppleres med litteratur af den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren på originalsproget, fx ”Mio, min Mio” og den norske børnebogsforfatter Thorbjørn Egner, fx Folk og røvere i Kardemomme by. I overbygningen kan den svenske film ”Ondskab” og den norske ungdomsfilm ”Fucking Åmål” inddrages i undervisningen" - http://www.emu.dk/modul/dansk-fælles-mål-læseplan-og-vejledning#

Realitet/reflektion:

Jeg havde en masse overvejelser inden selve undervisningen og en plan for hvordan dagen skulle forløber, men tingene forbliver sjældent sådan.

Starten fungerede som planlagt, men eleverne fik ikke hørt ordene oplæst, da elektronikken drillede og jeg ikke synes det passede ind. I stedet gik vi direkte til nationalsangene og hørte alle tre sammen.

Eleverne fik arbejdet med teksterne i grupper, men der var stor forskel på hvor aktive deltagerne i de forskellige grupper var. Der var en gruppe hvori tre drenge var meget passive, hvilket også kom til udtryk da jeg delte dem op, således at de skulle snakke med en gruppe der havde arbejdet med samme tekst. Her havde de tre drenge ingenting at bidrage med. Min praktiklærer/dansklærer fortalte senere i undervisningen, at man skal være opmærksom på gruppesammensætningen, da der altid er nogle der bliver valgt til sidst - dem der aldrig laver noget. I denne klasse er det disse tre drenge, der altid bliver fravalgt.  

Udover dette tror jeg ikke emnet er det mest interessante for en 9. klasse, da svensk og norsk ligger lidt langt væk.  Men eleverne skal roses for, at de gik i gang med de opgaver, som de blev stillet. 

Til undervisningen på fredag, overvejer jeg at arbejde med film og medier i håb om, at dette fanger elevernes interesse på en eller anden måde - måske noget kongeligt? Eller forskellig dækning af samme begivenhed. Eller som noget helt tredje; forskellige kortfilm der illustrerer samme emne.

Mulighederne er mange, tiden er knap. Det bliver interessant og en lille udfordring, men eleverne bliver forhåbentligt fanget. 

Emneuge: Sydafrika

I denne uge har vi haft emneuge omkring Sydafrika og haft besøg af nogle unge mennesker fra Sydafrika.

Mandag og tirsdag havde eleverne forskellige workshops/oplæg omkring Sydafrika. Eleverne var delt op i indskoling, mellemtrinet og udskoling. Jeg var koblet på udskoling, da jeg har dansk med 9. Klasse og idræt med 6./7. Klasse. Mandag stod jeg for et mindre oplæg, hvor jeg skulle koble mine personlige oplevelser med Afrika (Kenya, da jeg har boet her 3 ¾ måned) og Sydafrika. Jeg skulle trække en masse paralleller omkring traditioner, gadebørn, natur og dagligdagen. Mit oplæg tog omkring 20min, men dette skulle fremlægges fire gange, da udskolingen var opdelt i fire grupper.

Her er et par klip fra min PowerPoint:

Tirsdag holdte jeg fri sammen min praktikpartner, da vi ikke havde nogle opgaver på skolen, og eleverne skulle blot øve kor.

Onsdag-fredag havde skolen besøg fra Sydafrika, hvor der var en række workshops, som eleverne havde meldt sig på. Jeg blev sammen med min praktikpartner koblet på dans. Her skulle vi lege en række rystesammenlege, men også lære en dans, som eleverne skulle fremføre om fredagen. Jeg fik desværre ikke filmet så meget, da min telefon løb tør for strøm. Men det jeg fik, så således ud: 

Fredag holdte vi igen fri, da hverken jeg selv eller min praktikpartner skulle være med til forestillingen om aftenen.