Jeg har haft min første undervisning i 9. klasse, hvor jeg har skulle arbejde med "Nordeniskolen". Nordeniskolen omhandler bl.a. norsk og svensk i folkeskolen, som også kendetegner de nationale mål.
Jeg valgte at tage udgangspunkt i den svenske og norske nationalsang med udgangspunkt i forløb dansk.gyldendal.dk og danskfaget.dk har lavet. Her sammenkoblede jeg de to hjemmesider med de ideer jeg selv havde gjort mig. Det blev til følgende undervisningsplan og følgende overvejelser/forarbejde:
Undervisning:
Brainstorm:
- Hvad ved I om henholdsvis svensk og norsk kultur og sprog?
- Hvad ved i generelt om svensk og norsk?
Nabosprog er sprog, der ligger så
tæt på hinanden i forhold til grammatik, ordenes oprindelse og udtale, at
personer fra nabolande uden større problemer kan kommunikere med hinanden ved
brug af deres eget modersmål.
Engang var der ét fælles sprog i hele
Norden, kaldet urnordisk. Med tiden udviklede islandsk og færøsk sig i en anden
retning end de skandinaviske sprog, så vi ikke længere umiddelbart forstår de
to sprog.
Forskelle mellem dansk, norsk og svensk
- En
af de største forskelle mellem de skandinaviske sprog, både i skrift og tale,
er, at lydene [b], [d] og [g] efter vokal i
danske ord svarer til lydene [p], [t] og [k]
efter vokal i norske og svenske ord. Norske og svenske ord lyder derfor typisk
lidt ”skarpere” eller tydeligere end de danske.
- En
tredje og vigtig forskel er udtalen af ”r”. På dansk har vi det såkaldte
”skarre-r”, som ligger langt bag i munden. På norsk og svensk har man derimod
”tungespids-r”, som udtales forrest i munden med tungespidsen.
Lyt til de forskellige sange
- Find meningen med sangene og giv versene overskrifter
- Marker de ord og vendinger I kender fra den danske nationalsang
- Sæt i grupper og sammenlign
Prøv at oversætte et stykke og
sammenlign igen
Læs højt for klassen.
Nationalsangene:
- Hvad handler de om?
- Hvad er deres budskab?
- Hvordan er sproget typisk i en nationalsang?
Officielt:
Kommunikation 7-9klasse
Det nordiske perspektiv
"I en nordisk sammenhæng kan
eleverne finde mange ligheder mellem sprogene dansk, norsk og svensk. Den
nordiske dimension indgår som en integreret del af danskundervisningen.
Elevernes viden og færdighed i at forstå talt og skrevet svensk og norsk
udvikles ved, at eleverne hører sprogene og arbejder med nordiske tekster –
også i de yngste klasser. Opmærksomheden skal igen rettes mod sproglige
forhold, og udgangspunktet kan her være ligheden (fx gennem norsk bokmål og
dansk) mellem de tre skandinaviske sprog. Det kan også være nyttigt at
sammenligne sproglige regler, der er forskellige for sprogene. Fx siger man på
norsk ’boken min’ i modsætning til dansk ’min bog’, dobbeltbestemmelse på
svensk ’den gode mannen” i modsætning til dansk ’den gode mand’, eller
forskellen mellem talordenes konstruktion på alle tre sprog.
I indskolingen og på mellemtrinnet
kan rim, vers, små folkeeventyr (Norske Asbjørnsen og Moe) indgå i
tekstarbejdet, ligesom tv-film om Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg kan
anvendes. Det kan suppleres med litteratur af den svenske børnebogsforfatter
Astrid Lindgren på originalsproget, fx ”Mio, min Mio” og den norske
børnebogsforfatter Thorbjørn Egner, fx Folk og røvere i Kardemomme by. I
overbygningen kan den svenske film ”Ondskab” og den norske ungdomsfilm ”Fucking
Åmål” inddrages i undervisningen" - http://www.emu.dk/modul/dansk-fælles-mål-læseplan-og-vejledning#
Realitet/reflektion:
Jeg havde en masse overvejelser inden selve undervisningen og en plan for hvordan dagen skulle forløber, men tingene forbliver sjældent sådan.
Starten fungerede som planlagt, men eleverne fik ikke hørt ordene oplæst, da elektronikken drillede og jeg ikke synes det passede ind. I stedet gik vi direkte til nationalsangene og hørte alle tre sammen.
Eleverne fik arbejdet med teksterne i grupper, men der var stor forskel på hvor aktive deltagerne i de forskellige grupper var. Der var en gruppe hvori tre drenge var meget passive, hvilket også kom til udtryk da jeg delte dem op, således at de skulle snakke med en gruppe der havde arbejdet med samme tekst. Her havde de tre drenge ingenting at bidrage med. Min praktiklærer/dansklærer fortalte senere i undervisningen, at man skal være opmærksom på gruppesammensætningen, da der altid er nogle der bliver valgt til sidst - dem der aldrig laver noget. I denne klasse er det disse tre drenge, der altid bliver fravalgt.
Udover dette tror jeg ikke emnet er det mest interessante for en 9. klasse, da svensk og norsk ligger lidt langt væk. Men eleverne skal roses for, at de gik i gang med de opgaver, som de blev stillet.
Til undervisningen på fredag, overvejer jeg at arbejde med film og medier i håb om, at dette fanger elevernes interesse på en eller anden måde - måske noget kongeligt? Eller forskellig dækning af samme begivenhed. Eller som noget helt tredje; forskellige kortfilm der illustrerer samme emne.
Mulighederne er mange, tiden er knap. Det bliver interessant og en lille udfordring, men eleverne bliver forhåbentligt fanget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar