Første uge, idræt:

I denne uge med idræt har vi observeret 4./5. Klasse og lavet bip-test med 6./7. Klasse.

Eleverne i 4./5. Klasse er begyndt på et forløb omkring cirkeltræning, så der var lavet en masse øvelser, som eleverne skulle igennem. Vi havde på forhånd fået fortalt, at eleverne var vilde og tit kom op at slås, men dette var der intet af. Lærerne fortalte også at det var imponerende, for sådan plejede det ikke at være. De fortalte ligeledes, at dette kunne skyldes, at det var noget de fandt spændende, og at de skulle være sammen to og to. På denne måde kunne der forekommer noget konkurrence iblandt eleverne. Dette kunne have været deres motivation til at udøve mere end de plejer.

Ud fra en observatørs øjne, kan de sagens have ret i dette. Eleverne kunne se et mål med undervisningen, en indre motivation. Dette kunne de pga. konkurrenceelementet. Ligeledes kan det have spillet ind, at vi sad to ekstra ude på sidelinjen og holdte øje med dem.

I 6./7. Klasse lavede vi, som nævnt, en bip-test. Eleverne fik besked på at finde sammen to og to, således at de kunne holde øje hvor langt makkeren løb. Da vedkommende ikke kunne løbe mere, skulle de komme os til enten min praktikpartner eller jeg selv, for at få et kondital. Dette tal skulle de skrive ned, således at vi kunne få det efter timen var slut. Vi skal bruge det til en senere idrætsopgave. Eleverne gik i gang med iver, og løb som fortalt – efter en kort genstart, da de ikke helt forstod princippet til at begynde med.

Resultaterne blev indført i et Xcel-ark, så tallene kan bruges senere. Men gennemsnittet for henholdsvis 6. og 7.klasse var:

Klasse:	6. klasse				7.klasse
Gennemsnit	35,02222222				32,96923077
Højest	43,1				44,1
Lavest	19,8				15,9

Tallene viser, at der er langt mellem dem med bedst kondi til dem med lavest. Men tallene illustrer godt forskellen blandt idrætsudøvermængden i folkeskolen.

I slutningen af vores praktikforløb, vil der forekomme endnu en bip-test, denne skal bruges til at belyse det faktum, at de nye tiltag omkring mere bevægelse i folkeskolen, har den indflydelse på børns kondi, som man tror. 

Ny skole, ny praktik.

Denne gang er jeg i praktik på en friskole midt på Sjælland. Jeg skal observere/undervise i henholdsvis en 9- og 6/7. Klasse. I 9. Klasse skal jeg være med til dansktimerne og projektfag, og i 6/7. Klasse skal jeg være med til idrætstimerne.  Udover disse klasser skal jeg også observere 4/5. Klasse i idræt, men disse timer skal vi ikke selv overtage, da lærerne mener, at eleverne er for en stor mundfuld.

Planen er , at den første uge skal gå med observation i de forskellige klasser. Dog skal min praktikpartner og jeg selv udføre en bip-test på 6/7. Klasse, da vi skal bruge disse resultater i en modulafslutningsopgave i idræt senere på året.

I anden uge har hele skolen emneuge, hvor de får besøg af nogle unge mennesker fra Sydafrika. Disse unge mennesker skal indvie eleverne i en række afrikanske emner, såsom dans, gadebørn og klimaændringer.

Tredje uge vil vi kun have observering med 4/5. Klasse og undervisning med 6/7. Klasse, da 9.klasse er i praktik.

Fra fjerde uge vil jeg få en række timer i 9. Klasse dansk, hvor jeg selv skal stå for undervisningen. Første undervisning er i uge 46, hvor jeg har fået ”fortællertimen”, hvor jeg skal om et givent emne. Jeg har i sammenhold med min praktiklærer aftalt, at jeg skal snakke om uddannelse, da eleverne selv står i en situation, hvor de skal til at vælge.  De følgende undervisningstimer jeg har fået, skal jeg undervise i mundtlighed og hvordan man bedst muligt kommunikere med et publikum. Hvad er deres stærke og svage sider, og give dem en række værktøjer til hvordan de kan forbedre sig. Her vil der fremgår noget selvproducering  af film og analyser.

I idræt med 6/7. Klasse vil vi fra uge 45 arbejde med kidsvolley.  Vi har udarbejdet et treugers forløb, hvor eleverne vil komme igennem alle 5 niveauer (niveau 0-4). I uge 48 vil vi udføre endnu en bip-test af eleverne, som endnu en gang skal bruges til modulafslutning i idræt senere på året.

Indtil videre ser idrætsmodulplanen således ud:

Lektion	Indhold
1. Lektion (6.11)	Introduktion til kidsvolley. Opvarmning (7 min.) Øve og gennemgå slagene: Underhåndsserv Fingerslag Baggerslag Smash (20 min.) Introduktion til niveau 0+1+2 (23 min.)
2. Lektion (13.11)	Opvarmning (7 min.) Opsummering fra sidst, både slagene og niveauerne. (5-10 min.) Spil niveau (2)+3+4
3. Lektion (20.11)	Opvarmning (7 min.) Opsummering niveau 3+4 (15 min.) Kamp (med fokus på det tekniske) (20 min.) Evaluering (8 min.)

Vores overvejelser omkring undervisningsmål, tegn på læring, evaluering og undervisningsaktiviteter er uddybet i vores eget dokument.

Dansk vil fremkomme senere.

Relationsarbejde og it-kompetencer!

I denne uge har min klasse haft avisuge, hvor de selv skulle kreere en avis. Det er er en landsdækkende konkurrence om at lave den bedste, og vinderen får en masse penge.

Jeg selv og min praktikgruppe har brugt ugen på at hjælpe de elever der havde brug for hjælp. Det kunne omhandle opbygningen af den, sætningssammensætning, ordvalg m.m. Kort sagt har vi ikke stået for nogen form af undervisning. Vi har fungeret som hjælpelærer.

Selvom jeg ikke har undervist denne uge, er det ikke enstydigt med, at jeg intet har lært. Ugen er gået med relationsarbejde, da vi alle har lært eleverne at kende på en mindre formel måde. Vi har brugt ugen på at lærer elevernes stærke og svage sider at kende, men også fået opbygget et bedre tillidsforhold. Dette har vi, da vi har hjulpet de elever der har haft brug for det. Vi har vist dem respekt og tålmodighed. Ligeledes har de forhåbentlig lært, at vi ikke er så farlige, hvor andre har prøvet vores grænser af. Jeg synes det har været en fantastisk oplevelse, at lærer eleverne at kende på denne måde. De har kunne komme til os, uden vi har presset dem til noget. De har udfoldet deres kreativitet, og fundet opmuntringer i vores rosende ord – jeg håber i hvert fald de har oplevet dette. Det bliver spændende at se, om dette ”nye” forhold har en betydning for næste uges undervisning. Om de tør stille mere udfordrende spørgsmål i timerne, men også om de larmer mere. Ligeledes glæder jeg mig til at se, om disse nye relationer vil være med til, at jeg slapper mere af i en undervisningssituation.

Under denne avisuge har jeg selv og min praktikgruppe også gjort os erfaringer med elevernes it-kompetencer -  eller mangel på dette. Flere af eleverne havde svært ved at stille teksterne i de rette koloner, laver den rigtige størrelse og kopiér/sæt-ind. Mange af eleverne vidste ikke hvordan man reagerede i et billede i Word, eller hvordan man gik videre til et nyt afsnit. Alle disse mangler var nogle eleverne spurgte ind til – de søgte vores hjælp. Jeg undrede mig i denne situation om, om eleverne nogensinde har haft et edb-kursus, som jeg selv havde i folkeskolen. Her lærte jeg alle disse basale ting omkring Microsofts forskellige programmer. Jeg spurgte ind til det hos dansklæreren, og han fortalte at meget af det, er noget eleverne selv skal finde ud af. De bliver ikke nødvendigvis lært op i det.  Som udefrakommende ser jeg dette lidt som et problem i og med, at skolerne i større og større omfang benytter computere og iPads i undervisningen. Du kan ikke give eleverne et værktøj og så forvente at det finder de nok selv ud af. Hvis du giver dem et værktøj, så bør de lærer dem at benytte det. Du giver heller ikke en elev en blyant og et stykke papir, og så forventer at han kan finde ud af at skrive. Et eller andet sted er elevernes kompetencer og lærernes forventninger ikke gået i samme retning. Det kunne være interessant at se, om dette bliver et problem i det videre forløb, og hvordan det bliver håndteret. 

1, 2, 3 undervis! Pt. 3

Udklip fra dansk.gyldendal.dk

Denne gang var det jeg selv der skulle stå for undervisningen i dansk.  Jeg havde hjemmefra planlagt hvordan undervisningen skulle se ud, men jeg havde ikke selv valgt, hvad jeg skulle undervise i. Vores dansklærer var i gang med et forløb om aviser og artikler, som vi skulle færdiggøre. Jeg fik til opgave at undervise eleverne i kildetyper ud fra dansk.gyldendal.dks hjemmeside[1].

Jeg startede undervisningen med at gennemgå, hvad eleverne havde arbejdet med de foregående gange. Jeg bad dem beskrive de fem nyhedskriterier, som min praktikpartner havde gennemgået dagen før, ligeledes hvilke elementer en artikel kræver, før det er en artikel. Herefter spurgte jeg eleverne om de kendte de tre kildetyper, og om de kunne beskrive disse – de kunne 2/3. Da vi havde gennemgået disse, delte jeg en artikel[2] ud, hvor eleverne skulle finde de tre kildetyper. Dette gjorde de i grupper. Da de havde fået noget tid til dette, opsamlede vi fælles. Vi sluttede timen af med, at eleverne fik til opgave, at skrive en artikel (i grupper), hvor kilderne fremtrådte tydligt. Denne opgave forsatte eleverne med, da vi senere på dagen havde endnu en time. Da vi sluttede denne sidste time af, gennemgik vi hvad eleverne havde arbejdet med, og de fik besked på at printe dem ud, så de kunne blive hængt op i klassen.

Artiklen eleverne arbejde med.

Efter de første timer med dansk, havde vi en række hultimer, hvor jeg bl.a. fik feedback på min undervisning. Jeg fik en række punkter at arbejde med, men det der trådte tydeligst igennem var, at min nerver havde taget over mig. Jeg havde været nervøs fra start til slut, og glemte en masse ting, som jeg hjemmefra havde planlagt. Dette var bl.a.  også hvad den observerende dansklærer beskrev. Han fortalte, at jeg synes uforberedt. Dog fik jeg også at vide, at det fungeret rigtig godt, da jeg gik ned i knæ, når jeg hjalp eleverne med deres gruppearbejde – jeg gik ned i deres niveau. Når jeg gik på deres niveau, fremstod vi mere lige, og eleverne synes bedre, at kunne relatere til mig.

Efter den sidste undervisningstime jeg havde, fik jeg igen kommentarer fra mine medstuderende og den observerende lærer. Her fik jeg at vide, at det gik meget bedre, og man kunne tydeligt mærke, at jeg havde arbejdet med det jeg fik af vide tidligere. Jeg synes at have overskud og  bedre komfort ved at være der.

Ud fra hele denne undervisningsoplevelse oplevede jeg både op- og nedture.  Men vigtigst af alt fik jeg en række værktøjer til, hvad jeg skal arbejde med fremadrettet og hvad der fungere. Jeg skal fremadrettet arbejde med, at fungere mere som en autoritet og virke sikker i alt jeg siger og gør. Jeg skal forsætte med at kommunikere med eleverne som var vi i lige mennesker. Dette giver eleverne en vis tryghed. Udover dette skal jeg også udnytte de midler jeg har til rådighed. Den artikel jeg havde udleveret, skulle jeg have udnyttet mere. Dette kunne jeg bl.a. ved, at bede eleverne om at skrive deres noter på denne. Til sidst skal jeg forsøge ikke at lade mine nerver overkomme mig. Jeg havde planlagt alt hjemmefra og havde ligeledes styr på det. Jeg kan altså konkludere, at der er en masse stof til eftertanke – ikke kun ud fra min egen undervisning, men også ud fra det jeg tidligere har observeret.

Min undervisningsplan for den pågældende dag.

---

[1]http://www.dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/genrer/nyhedsformidling/forloeb/de_tre_kildetyper.aspx

[2]http://www.dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/genrer/nyhedsformidling/forloeb/%7E/media/Dansk/pdf/skolearbejde_presser_hver_tredje_elev.ashx