Viser opslag med etiketten observationer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten observationer. Vis alle opslag

fredag den 23. oktober 2015

Første uge, dansk:

1. Oberservation:
Første uge er nu gået og jeg har været med til at observere 9. Klasse i dansk, hvor de er påbegyndt et emne omkring forskellighed og fordomme. Læreren startede forløbet op med, at eleverne hver især skulle lave hurtigskrivning hvor de skulle skrive omkring ”identitet”. Efter de havde brugt et par minutter på dette, skulle de cirkulere rundt i lokalet (5min.) hvor de skulle snakke om, hvad de hver især havde skrevet. Eleverne påbegynder uden brok eller demostationer og de synes at finde emnet interessant.
Efter dette sætter eleverne sig på deres pladser, hvor de finder computere frem. Her skal de på Skoleintra, hvor dagens program og opgaver ligger.

Efter noget tid, standser læreren undervisning, da de skal have et lille break. Eleverne skal nemlig ud og sjippe og få rørt sig lidt. Mens eleverne sjipper skal de repetere hvad navneord er og gennemgå hele alfabetet, hvor de finder navneord der passer til hvert bogstav. Efter de har sjippet skal de fortælle hinanden, i makkerpar, hvad de netop har læst omkring identitet på deres computere.
Efter deres power break, skal eleverne nu lave en brainstorm i deres kladdehæfte  omkring deres egen identitet – hvem er jeg?
Mens eleverne arbejder med dette, demonstrer læreren oppe på tavlen, hvad hun ville skrive, hvis det var hende. Efter eleverne har brugt tid på at skrive en række ord ned omkring dem selv, skal de nu udvælge de vigtigste, som de nu skal indføre i et cirkeldiagram. Læreren demonstrer igen på tavlen, hvordan hun ville gøre, hvis det var hende selv. Eleverne går igen i gang uden problemer.  Da eleverne har fuldført deres opgave, skal de aflevere deres ord til en klassekammerat, som skal prøve at udfylde cirklen, sådan som denne ser den pågældende elev. Til slut skal eleverne sammenligne de to cirkler.

2. Observation:
Eleverne forsætter med emnet fra sidste undervisning. Denne gang skulle eleverne udfylde en stjerne, som læreren havde skrevet nogle punkter i. Punkterne var følgende: Livret, yndlingsaversion, fødested, fan af, boggenre, ønskedrøm, religion, rolle og interesse. Eleverne skulle udfylde denne stjerne, hvorefter de skulle gå rundt og sammenlign stjerner med minimum 7 andre elever. Da dette var gjort, skulle de sætte sig på deres pladser og skrive 2min hurtigskrivning omkring fordomme. Herefter fik de en række ord, hvor de skulle skrive hvilken associationer de fik, da de hørte det. Ordene var:
Homoseksuel, jyde, muslim, dansker, kristen, flygtning, københavner og politiker.
Undervejs i undervisningen foregik der et power break hvor eleverne skulle ud og sjippe. Denne gang skulle de gennemgå hvad der kendertegner de forskellige ordklasser, og hvordan disse kan bruges og deres latinske navne. Til slut skulle de genfortælle hvad en fordom var overfor hinanden. Dette foregik alt sammen mellem de to skriveopgaver.
Evaluering/kommentar:
Eleverne er glade for at arbejde via cooperative learning og det synes at fungere rigtig godt for dem. At de ikke skal høre på en lærer snakke hele timen igennem, men får tid til at arbejde med tingene virker meget motiverende. De små power breaks fungere også rigtig godt, og det får dem til at tænke over tingene på en anderledes måde. De forskellige arbejdsformer virker også godt for elever der lærer på forskellige måder ( fx aktivisten, pragmatikeren, teoretikeren og reflektoren fra Peter Honey og Alan Mumfords teori).  De forskellige arbejdsmetoder synes desuden at være kendetegnet lærerens undervisning, og eleverne synes at trives med det og er glade for det.
Når jeg selv skal stå for undervisningen d. 9/11 vil det være gode overvejelser at tage med, at de er gode til gruppearbejde og gå i gang med forskellige opgaver med åbent sind.

søndag den 9. november 2014

Relationsarbejde og it-kompetencer!

I denne uge har min klasse haft avisuge, hvor de selv skulle kreere en avis. Det er er en landsdækkende konkurrence om at lave den bedste, og vinderen får en masse penge.
Jeg selv og min praktikgruppe har brugt ugen på at hjælpe de elever der havde brug for hjælp. Det kunne omhandle opbygningen af den, sætningssammensætning, ordvalg m.m. Kort sagt har vi ikke stået for nogen form af undervisning. Vi har fungeret som hjælpelærer.
Selvom jeg ikke har undervist denne uge, er det ikke enstydigt med, at jeg intet har lært. Ugen er gået med relationsarbejde, da vi alle har lært eleverne at kende på en mindre formel måde. Vi har brugt ugen på at lærer elevernes stærke og svage sider at kende, men også fået opbygget et bedre tillidsforhold. Dette har vi, da vi har hjulpet de elever der har haft brug for det. Vi har vist dem respekt og tålmodighed. Ligeledes har de forhåbentlig lært, at vi ikke er så farlige, hvor andre har prøvet vores grænser af. Jeg synes det har været en fantastisk oplevelse, at lærer eleverne at kende på denne måde. De har kunne komme til os, uden vi har presset dem til noget. De har udfoldet deres kreativitet, og fundet opmuntringer i vores rosende ord – jeg håber i hvert fald de har oplevet dette. Det bliver spændende at se, om dette ”nye” forhold har en betydning for næste uges undervisning. Om de tør stille mere udfordrende spørgsmål i timerne, men også om de larmer mere. Ligeledes glæder jeg mig til at se, om disse nye relationer vil være med til, at jeg slapper mere af i en undervisningssituation.
Under denne avisuge har jeg selv og min praktikgruppe også gjort os erfaringer med elevernes it-kompetencer -  eller mangel på dette. Flere af eleverne havde svært ved at stille teksterne i de rette koloner, laver den rigtige størrelse og kopiér/sæt-ind. Mange af eleverne vidste ikke hvordan man reagerede i et billede i Word, eller hvordan man gik videre til et nyt afsnit. Alle disse mangler var nogle eleverne spurgte ind til – de søgte vores hjælp. Jeg undrede mig i denne situation om, om eleverne nogensinde har haft et edb-kursus, som jeg selv havde i folkeskolen. Her lærte jeg alle disse basale ting omkring Microsofts forskellige programmer. Jeg spurgte ind til det hos dansklæreren, og han fortalte at meget af det, er noget eleverne selv skal finde ud af. De bliver ikke nødvendigvis lært op i det.  Som udefrakommende ser jeg dette lidt som et problem i og med, at skolerne i større og større omfang benytter computere og iPads i undervisningen. Du kan ikke give eleverne et værktøj og så forvente at det finder de nok selv ud af. Hvis du giver dem et værktøj, så bør de lærer dem at benytte det. Du giver heller ikke en elev en blyant og et stykke papir, og så forventer at han kan finde ud af at skrive. Et eller andet sted er elevernes kompetencer og lærernes forventninger ikke gået i samme retning. Det kunne være interessant at se, om dette bliver et problem i det videre forløb, og hvordan det bliver håndteret. 

søndag den 26. oktober 2014

Første uge overstået :)


Den éne bane
Gangart på banen
Siden sidst jeg skrev, har jeg yderlig haft to observationsdage. Jeg har observeret en dobbeltlektion med idræt. Hvor eleverne skulle påbegynde et nyt emne – parkour. Underviserene havde lagt en bane klar, som eleverne kunne udfolde sig på. Efter en god omgang opvarmning, hvor de forskellige muskelgrupper blev udfordret i form af klatring og småløb/gang - eleverne skulle finde sjove måder at bevæge sig gennem banen på, som skulle indeholdte en parkour stil – skulle de nu lærer hvordan parkour udøvere bevæger sig gennem forhindringer. Eleverne fik forklaret og illustreret hvordan de skulle bruge hele kroppen, og udnytte dets potentiale. Eleverne gik i gang med stort engagement og gentog de samme forhindringer i ca. 20min, inden den ene lærer valgte at differentiere sværheden. Dette gjorde han ved, at nogle elever fik tilbudet om at afprøve deres nye "gangart" ude på trapperne sammen med læreren. De elever der følte at udfordringen i den første bane var nok, fik lov til at blive indendørs med den anden lærer og jeg selv, som hjælper. Dette forsatte vi med i ca. 20min. yderlig, inden eleverne fik besked på at rydde op. Da eleverne havde ryddet op samles de på midten af idrætssalen for at lave en kort opsamling - hvad havde de lært og hvad skulle de næste gang de havde idræt. 
Meningen med denne observation var, at jeg skulle få et bedre indblik i, hvad eleverne kunne. Dette skulle jeg, da jeg om ca. 2 uger selv skal stå få undervisningen i idræt. Jeg har aldrig undervist i idræt, og kender heller ikke hvilket niveau 7.klasser har. Udover at få en fornemmelse af dette, fik jeg også en fornemmelse af hvad tiden bliver brugt til. En del tid går til omklædning og baneopbyggelse/oprydning, hvilket jeg i min egen undervisning skal tage højde for. Jeg vil mene at den brugbare tid ligger på omkring 60min. ud af det 90min. der er skemalagt. 
Midlertidig undervisningsplan
Når jeg skal undervise i idræt, er jeg blevet tildelt redskabsgymnastik, da jeg har erfaring inden for dette fag. Jeg skal lærer eleverne en række øvelser, som for nogle er nemme, men for andre kan være en udfordring. Jeg har indtil videre planlagt opvarmningen for eleverne, som går ud på en række løb med forskellige inputs. De skal bl.a. lave gadedrengehop, "feje" gulvet og frø hop. Udover dette har jeg i samarbejde med den ene lærer planlagt nogle forskellige stationer, hvor der vil forekomme forskellige øvelser. Disse er blandt andre: rullere (for-og bag), vejrmøller og håndstand. Jeg har lavet en skitse på hvordan dette forekomme sig, men denne mangler stadig tilpasninger. Udover dette skal jeg også have helt styr på modtagninger og læringsmål. Det kunne ligeledes være en god ide, hvis jeg undersøgte yderlig hvordan øvelserne kunne differentieres.

Udover idræt har jeg også observeret en dobbeltlektion i dansk. I dansk har vi et tema omkring aviser, som skal ende ud i en produktion af elevernes egen. Eleverne lærer om de forskellige elementer en avis indebærer, og de forskellige vinkler de kan indebærer. De lærer at være kritiske og erfarne. Dansklæreren der har disse elever har haft dem i et par år (som nævnt i forrige opslag), og kender dem derfor godt. Han ved hvordan han skal takle de forskellige elever ved forskellige situationer. I næste uge står min praktikgruppe og jeg selv for undervisningen i samme emne. Vi skal forsætte hvorfra læreren sluttede. Det vil sige, at vi skal undervise i nyhedskriterier, kildetyper og lave en opsamling til sidst. Vi har inddelt hvem der skal lave hvad, og jeg skal undervise i kildetyper via hjemmesiden dansk.gyldendal.dk. Jeg skal lærer eleverne om de tre kildetyper: ekspertkilde, partskilde og erfaringskilde. Jeg har ikke fået lavet den store planlægning endnu, men jeg har heldigvis hjemmesiden at støtte mig op af. Men umiddelbart har jeg tænkt mig, at finde et par artikler der har klare illustrationer af de tre kildetyper, så det står klart for eleverne hvad de står for. Udover dette, skal jeg også have planlagt hvordan jeg vil formidle materialet, således at eleverne kan forstå det. Til sidst er jeg blevet fortalt, at de skal lave gruppearbejde, hvor de selv skrive en artikel, så de kan få de tre kildetyper helt på plads. Dette synes at være en god ide, da jeg mener, at man lærer bedst, ved selv at arbejde med materialet - få det ind under huden. Jeg har tænkt mig at planlægge dette i morgen, da jeg har en række mellemtimer i morgen, hvor dansklæreren og min praktikgruppe også er til stede, så jeg evt. kan få hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.

Til sidst har min hele min praktikgruppe fået til opgave, at være med til at undervise i historie, også selvom det ikke nødvendigvis er vores undervisningsfag. Det er ikke en stor opgave, der kræver den store historiske viden. Opgaven lyder på, at vi hver især skal sidde med vores egen gruppe, hvor vi skal læse et kapitel fra deres historiebog omkring stavnsbåndet og hændelserne omkring dette. Herefter skal vi gennemgå de ord eleverne ikke har helt styr på. Vi skal sikre at eleverne har forstået det de har læst. Jeg har hjemmefra gennemlæst det eleverne skal læse, og skrevet de ord ned, som jeg kunne forstille mig de havde svært ved. Ligeledes har jeg slået dem op, så jeg har en præcise viden om disse. Da jeg ikke selv har tænkt mig at være historielærer, og historie aldrig har haft min store interesse, har dette også fungeret som en god genopfriskning for mig.

Nu kan jeg blot vente og se hvordan de næste par dage forløber  - det skal nok blive spændende og nervepirrende :)