Dansk 1. undervisning.

Jeg har haft min første undervisning i 9. klasse, hvor jeg har skulle arbejde med "Nordeniskolen". Nordeniskolen omhandler bl.a. norsk og svensk i folkeskolen, som også kendetegner de nationale mål. 

Jeg valgte at tage udgangspunkt i den svenske og norske nationalsang med udgangspunkt i forløb dansk.gyldendal.dk og danskfaget.dk har lavet. Her sammenkoblede jeg de to hjemmesider med de ideer jeg selv havde gjort mig. Det blev til følgende undervisningsplan og følgende overvejelser/forarbejde:

Undervisning:

Brainstorm: 

•   Hvad ved I om henholdsvis svensk og norsk kultur og sprog?
•    Hvad ved i generelt om svensk og norsk?

Nabosprog er sprog, der ligger så tæt på hinanden i forhold til grammatik, ordenes oprindelse og udtale, at personer fra nabolande uden større problemer kan kommunikere med hinanden ved brug af deres eget modersmål. 

Engang var der ét fælles sprog i hele Norden, kaldet urnordisk. Med tiden udviklede islandsk og færøsk sig i en anden retning end de skandinaviske sprog, så vi ikke længere umiddelbart forstår de to sprog.

Forskelle mellem dansk, norsk og svensk

-       En af de største forskelle mellem de skandinaviske sprog, både i skrift og tale, er, at lydene [b], [d] og [g] efter vokal i danske ord svarer til lydene [p], [t] og [k] efter vokal i norske og svenske ord. Norske og svenske ord lyder derfor typisk lidt ”skarpere” eller tydeligere end de danske.

-       En tredje og vigtig forskel er udtalen af ”r”. På dansk har vi det såkaldte ”skarre-r”, som ligger langt bag i munden. På norsk og svensk har man derimod ”tungespids-r”, som udtales forrest i munden med tungespidsen.

Lyt til de forskellige sange

• Find meningen med sangene og giv versene overskrifter
• Marker de ord og vendinger I kender fra den danske nationalsang
• Sæt i grupper og sammenlign 

Prøv at oversætte et stykke og sammenlign igen

Læs højt for klassen.

Nationalsangene:

Svensk: https://www.youtube.com/watch?v=bJ4rpH4wLMQ

Norsk: https://www.youtube.com/watch?v=nLjIyL4gWtg

Dansk: https://www.youtube.com/watch?v=oSwV-DJivQU

• Hvad handler de om?
• Hvad er deres budskab?
• Hvordan er sproget typisk i en nationalsang?

Officielt:

Kommunikation 7-9klasse

Det nordiske perspektiv

"I en nordisk sammenhæng kan eleverne finde mange ligheder mellem sprogene dansk, norsk og svensk. Den nordiske dimension indgår som en integreret del af danskundervisningen. Elevernes viden og færdighed i at forstå talt og skrevet svensk og norsk udvikles ved, at eleverne hører sprogene og arbejder med nordiske tekster – også i de yngste klasser. Opmærksomheden skal igen rettes mod sproglige forhold, og udgangspunktet kan her være ligheden (fx gennem norsk bokmål og dansk) mellem de tre skandinaviske sprog. Det kan også være nyttigt at sammenligne sproglige regler, der er forskellige for sprogene. Fx siger man på norsk ’boken min’ i modsætning til dansk ’min bog’, dobbeltbestemmelse på svensk ’den gode mannen” i modsætning til dansk ’den gode mand’, eller forskellen mellem talordenes konstruktion på alle tre sprog.

I indskolingen og på mellemtrinnet kan rim, vers, små folkeeventyr (Norske Asbjørnsen og Moe) indgå i tekstarbejdet, ligesom tv-film om Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg kan anvendes. Det kan suppleres med litteratur af den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren på originalsproget, fx ”Mio, min Mio” og den norske børnebogsforfatter Thorbjørn Egner, fx Folk og røvere i Kardemomme by. I overbygningen kan den svenske film ”Ondskab” og den norske ungdomsfilm ”Fucking Åmål” inddrages i undervisningen" - http://www.emu.dk/modul/dansk-fælles-mål-læseplan-og-vejledning#

Realitet/reflektion:

Jeg havde en masse overvejelser inden selve undervisningen og en plan for hvordan dagen skulle forløber, men tingene forbliver sjældent sådan.

Starten fungerede som planlagt, men eleverne fik ikke hørt ordene oplæst, da elektronikken drillede og jeg ikke synes det passede ind. I stedet gik vi direkte til nationalsangene og hørte alle tre sammen.

Eleverne fik arbejdet med teksterne i grupper, men der var stor forskel på hvor aktive deltagerne i de forskellige grupper var. Der var en gruppe hvori tre drenge var meget passive, hvilket også kom til udtryk da jeg delte dem op, således at de skulle snakke med en gruppe der havde arbejdet med samme tekst. Her havde de tre drenge ingenting at bidrage med. Min praktiklærer/dansklærer fortalte senere i undervisningen, at man skal være opmærksom på gruppesammensætningen, da der altid er nogle der bliver valgt til sidst - dem der aldrig laver noget. I denne klasse er det disse tre drenge, der altid bliver fravalgt.  

Udover dette tror jeg ikke emnet er det mest interessante for en 9. klasse, da svensk og norsk ligger lidt langt væk.  Men eleverne skal roses for, at de gik i gang med de opgaver, som de blev stillet. 

Til undervisningen på fredag, overvejer jeg at arbejde med film og medier i håb om, at dette fanger elevernes interesse på en eller anden måde - måske noget kongeligt? Eller forskellig dækning af samme begivenhed. Eller som noget helt tredje; forskellige kortfilm der illustrerer samme emne.

Mulighederne er mange, tiden er knap. Det bliver interessant og en lille udfordring, men eleverne bliver forhåbentligt fanget. 

Emneuge: Sydafrika

I denne uge har vi haft emneuge omkring Sydafrika og haft besøg af nogle unge mennesker fra Sydafrika.

Mandag og tirsdag havde eleverne forskellige workshops/oplæg omkring Sydafrika. Eleverne var delt op i indskoling, mellemtrinet og udskoling. Jeg var koblet på udskoling, da jeg har dansk med 9. Klasse og idræt med 6./7. Klasse. Mandag stod jeg for et mindre oplæg, hvor jeg skulle koble mine personlige oplevelser med Afrika (Kenya, da jeg har boet her 3 ¾ måned) og Sydafrika. Jeg skulle trække en masse paralleller omkring traditioner, gadebørn, natur og dagligdagen. Mit oplæg tog omkring 20min, men dette skulle fremlægges fire gange, da udskolingen var opdelt i fire grupper.

Her er et par klip fra min PowerPoint:

Tirsdag holdte jeg fri sammen min praktikpartner, da vi ikke havde nogle opgaver på skolen, og eleverne skulle blot øve kor.

Onsdag-fredag havde skolen besøg fra Sydafrika, hvor der var en række workshops, som eleverne havde meldt sig på. Jeg blev sammen med min praktikpartner koblet på dans. Her skulle vi lege en række rystesammenlege, men også lære en dans, som eleverne skulle fremføre om fredagen. Jeg fik desværre ikke filmet så meget, da min telefon løb tør for strøm. Men det jeg fik, så således ud: 

Fredag holdte vi igen fri, da hverken jeg selv eller min praktikpartner skulle være med til forestillingen om aftenen.

Første uge, dansk:

1. Oberservation:

Første uge er nu gået og jeg har været med til at observere 9. Klasse i dansk, hvor de er påbegyndt et emne omkring forskellighed og fordomme. Læreren startede forløbet op med, at eleverne hver især skulle lave hurtigskrivning hvor de skulle skrive omkring ”identitet”. Efter de havde brugt et par minutter på dette, skulle de cirkulere rundt i lokalet (5min.) hvor de skulle snakke om, hvad de hver især havde skrevet. Eleverne påbegynder uden brok eller demostationer og de synes at finde emnet interessant.

Efter dette sætter eleverne sig på deres pladser, hvor de finder computere frem. Her skal de på Skoleintra, hvor dagens program og opgaver ligger.

Efter noget tid, standser læreren undervisning, da de skal have et lille break. Eleverne skal nemlig ud og sjippe og få rørt sig lidt. Mens eleverne sjipper skal de repetere hvad navneord er og gennemgå hele alfabetet, hvor de finder navneord der passer til hvert bogstav. Efter de har sjippet skal de fortælle hinanden, i makkerpar, hvad de netop har læst omkring identitet på deres computere.

Efter deres power break, skal eleverne nu lave en brainstorm i deres kladdehæfte  omkring deres egen identitet – hvem er jeg?

Mens eleverne arbejder med dette, demonstrer læreren oppe på tavlen, hvad hun ville skrive, hvis det var hende. Efter eleverne har brugt tid på at skrive en række ord ned omkring dem selv, skal de nu udvælge de vigtigste, som de nu skal indføre i et cirkeldiagram. Læreren demonstrer igen på tavlen, hvordan hun ville gøre, hvis det var hende selv. Eleverne går igen i gang uden problemer.  Da eleverne har fuldført deres opgave, skal de aflevere deres ord til en klassekammerat, som skal prøve at udfylde cirklen, sådan som denne ser den pågældende elev. Til slut skal eleverne sammenligne de to cirkler.

2. Observation:

Eleverne forsætter med emnet fra sidste undervisning. Denne gang skulle eleverne udfylde en stjerne, som læreren havde skrevet nogle punkter i. Punkterne var følgende: Livret, yndlingsaversion, fødested, fan af, boggenre, ønskedrøm, religion, rolle og interesse. Eleverne skulle udfylde denne stjerne, hvorefter de skulle gå rundt og sammenlign stjerner med minimum 7 andre elever. Da dette var gjort, skulle de sætte sig på deres pladser og skrive 2min hurtigskrivning omkring fordomme. Herefter fik de en række ord, hvor de skulle skrive hvilken associationer de fik, da de hørte det. Ordene var:

Homoseksuel, jyde, muslim, dansker, kristen, flygtning, københavner og politiker.

Undervejs i undervisningen foregik der et power break hvor eleverne skulle ud og sjippe. Denne gang skulle de gennemgå hvad der kendertegner de forskellige ordklasser, og hvordan disse kan bruges og deres latinske navne. Til slut skulle de genfortælle hvad en fordom var overfor hinanden. Dette foregik alt sammen mellem de to skriveopgaver.

Evaluering/kommentar:

Eleverne er glade for at arbejde via cooperative learning og det synes at fungere rigtig godt for dem. At de ikke skal høre på en lærer snakke hele timen igennem, men får tid til at arbejde med tingene virker meget motiverende. De små power breaks fungere også rigtig godt, og det får dem til at tænke over tingene på en anderledes måde. De forskellige arbejdsformer virker også godt for elever der lærer på forskellige måder ( fx aktivisten, pragmatikeren, teoretikeren og reflektoren fra Peter Honey og Alan Mumfords teori).  De forskellige arbejdsmetoder synes desuden at være kendetegnet lærerens undervisning, og eleverne synes at trives med det og er glade for det.

Når jeg selv skal stå for undervisningen d. 9/11 vil det være gode overvejelser at tage med, at de er gode til gruppearbejde og gå i gang med forskellige opgaver med åbent sind.